Så står man der i Netto torsdag eftermiddag klokken lidt i fem. Sammen med alle de andre. Bilen er blevet klemt ind i den sidste ledige bås – som en lidt undselig grå mus mellem en grøn Berlingo på den ene side og en stor sort Audi, der nonchalant er smidt skråt ind på handicappladsen på den anden side. Indkøbsvognen er midlertidigt løsnet fra sin fodlænke og skal med sin nye vogter på sin sædvanlige runde – og balancegang – mellem hylderne med økologisk fedtreduceret hytteost, fristende slikposer og stribede bokshynder i indbydende farver.
Jeg er ikke nået længere end til hylden med frugt og grønt, hvor jeg kortvarigt vakler mellem aubergine og squash til den sammenkogte ret, før jeg igen – for gud ved hvilken gang – pludselig føler trang til at lade indkøbsvognen tage sin gårdtur alene uden vogter og bare køre hjem med uforrettet sag.
Endnu en gang er jeg blevet mindet om, hvor mange fremmede bakterier og snavs, der igen er på vej til at blive spredt i mit køleskab og i køkkenskabet.
Supermarkedet ser egentligt meget okay og hygiejnisk ud på overfladen. Grøntsager og frugt ligger pænt i deres kasser. Bake-off brødet er ledsaget af både tang og plastikhandsker. Slikposerne lidt længere fremme er lagt i en plastikkasse, der er hævet fra gulvet. Mælk og yoghurt står på lige rækker på hylder, der ser ud som om, de jævnligt efterses og tørres af.
Det eneste, der ser lidt rodet ud, er de mange ståltrådshylder, der som en invasiv art har bredt sig rundt i Netto, og som spyr om sig med kogebøger, stribede bokshynder, økologisk chai, scintonic, B-film på DVDer samt ketchupflasker i megastørrelse. En drøm for en pensioneret bibliotekar med udpræget katalogiseringssans at gå i gang med…
Selv gymnasieungdommerne, som er i gang med at tjene penge ved kassen til weekendens mange shots og breezers, ser forholdsvis renlige ud – på deres egen lidt fedtede hårvoksede måde. Den ene af dem er endda i gang med at svabe gulvet rent efter et lille uheld med et glas rødbeder for lidt siden. De er altså heller ikke umiddelbart årssagen til min trang til at køre hjem igen og bare bestille det, vi mangler derhjemme, via en netbutik, hvor det hele kan leveres direkte fra et lager.
Men det er til gengæld de forældre, der placerer deres ikke helt små børn i indkøbsvognen. Og nej, jeg mener ikke de, der sætter deres lille barn på sædet og med fødderne stukket ud gennem de dertil indrettede huller, så de kan dingle uden for vognen.
Hvad er det, der går galt for ellers helt normalt begavede forældre, når de lader deres barn karte rundt med beskidte sko oppe i en indkøbsvogn, hvor andre skal have deres madvarer, inden de bringes direkte videre ind i hjem og ind på køleskabshylden? HALLO – er der nogen hjemme?
Det mærkelige er, at jeg er ret sikker på, at mange af disse forældre ellers er meget opmærksomme på, hvad deres små poder bliver fodret med af gode, rene økologiske fødevarer. Og at de mindst en gang om ugen tørrer deres ILVA-sofa i kunstlæder og Poul Pava-billedet af med en fugtig klud samt ordner i barnets klodskasse, så der ser rent og pænt ud, og risikoen for allergi mindskes.
Nå, da jeg endnu ikke har fået oprettet en konto på Irma-torvet, triller jeg lettere resigneret vognen videre rundt i Netto og lader den fylde med aubergine, løg, hakket kød, Cheasy, revet ost og en flaske hvidvin, så varerne rigtig kan trække alle de bakterier til sig, som snart skal med mig hjem og hygge sig i vores køkken.
arrghjegbrokkermig 